Logo

Johnny Reimar og The Cliffters – UDSOLGT

Johnny Reimar og The Cliffters – UDSOLGT

Søndag d. 10.11.2019 kl. 14.00 gæster The Cliffters Eventyrbeat.
Koncerten foregår i Seniorhus Odense

Det var flere år før The Beatles gennembrud ,at Cliff Richard og The Drifters (Shadows) inspirerede og navngav Danmarks første guitarorkester i 1960.
Allerede året efter overhalede The Cliffters sine idoler på den hjemlige hitliste.
Gruppen startede sin karriere med fast engagement i det københavnske dansetempel KISBYES DANSEHAL i Kødbyen og senere fulgte det legendariske spillested JOMFRUBURET på strøget.
Gruppen adskilte sig fra de tidligere rockorkestre ved elegant sceneoptræden med ens hvide guitarer ,lilla habitter og laksko.
Denne stil har Cliffters bibeholdt mere end 50 år efter.
Det var her en talentspejder fra pladeselskabet Philips hørte det populære orkester og der blev omgående tegnet pladekontrakt.
Indspilningerne blev foretaget i Islev Bio (efter biograftid) og biografens toilet blev anvendt som ekko-rum.
Debut pladen ”How Wonderfull To Know ” indtog omgående førstepladsen på Radio Mercurs hitliste som dengang var Danmarks eneste radioliste. Uheldigvis kunne den kun høres af et begrænset publikum på Sjælland ,så det var først da gruppen optrådte på TV at resten af landet fik kendskab til det nye idolorkester.
Dette er længe før TV-Byen blev opført og tv-optagelserne fandt dengang sted i kælderetagen i Radiohuset.
Kort efter udgivelsen af de første plader tog gruppens forsanger Reimar Kristensen, der var fra Odense, navneforandring til Johnny Reimar.
Den ene succesplade efterfulgte den anden men størst blev ”Walk On By ” og ”Django”. Sidstnævnte blev skrevet af gruppens legendariske guitarist Mogens ”Django” Petersen og blev Cliffters internationale gennembrud.
Indspilningen blev udsendt i 50 lande og sælges stadig , mere end 50 år efter, i Asien.
I 2014 modtog Cliffetrs en fornem guldplade for den oprindelige indspilning af Django der havde været anvendt til sangeren Wafande.
I 1962 fik The Cliffters tilbud om medvirken i Cirkusrevyen og kort efter fulgte turneer i Norge, Sverige og Finland.
Det var en dramatisk hændelse der skulle afslutte The Cliffters glorværdige karriere som kun varede ca.3 år. Men The Cliffters opnåede at blive Danmarks første idolorkester og huskes stadig af en stor trofast fanskare
Ved en koncert i K.B. Hallen i 1963 fik forsangeren ,Johnny Reimar, et så alvorligt stød på sin guitar at han omgående blev kørt på hospitalet med brud på rygsøjlen.
Dette medførte et længere hospitalsophold og efter dette, turde Reimar ikke længere spille på sin elektriske guitar.
Herefter startede han sin solokarriere medens Cliffters ,med skiftende forsangere, fortsatte nogle år endnu.

Hermed var der sat punktum for et kapitel i dansk rock-historie.

I 1987 fik man i Tivolis Vise Vers Hus den ide ,at samle det gamle hæderkronede band igen og det blev til en uges gigant-succes, hvor tusinder måtte gå forgæves for at genopleve den nostalgiske musik fra deres ungdom.
Efterspørgslen var så stor ,at de fem originale medlemmer besluttede at fortsætte
samarbejdet nogen tid endnu.
Det er foreløbigt blevet til mere end tre årtier.
Altså mere end 10 gange så lang tid som gruppen havde eksisteret i tresserne.
Specielt huskes Færgen Sjælland ,hvor The Cliffters var husorkester og spillede mere end 1000 gange .
Desværre forlod Færgen Sjælland det københavnske bybillede men efterspørgslen på The Cliffters var der stadig.
Det fik rock-legenderne til at stemme de gamle fenderguitarer og de fem musikere ,med Johnny Reimar i spidsen ,var igen klar til at indtage landet med deres kendte 60 `r repertoire.
The Cliffters har de senere år optrådt ved adskillige festivals og sportshaller hvert eneste år og succeen er større end nogensinde

De 3 originale medlemmer er Ole Rasmussen på keyboard, Jan Petersen trommer og naturligvis Johnny Reimar sang og rytmeguitar.
Desuden indeholder gruppen bassisten Jan Elissson og Niels Werner på lead-guitar
Cliffters er i dag mere efterspurgte end nogensinde men giver kun et begrænset antal koncerter